Skip to main content
search

MAJKEN’S BLØDE KYLLING

Kyllingekød, der er blødt som dun og saftigt som.. en citronvand.. (øh?)

Vi synes selv den har revolutionært potentiale: Majkens bløde og saftige kylling – smagt til og lige til at tilberede. Og hvad er der så i en revolutionær kylling? 30 års erfaring som økonoma, en solid portion stædighed og et nært venskab med en ekspert i molekylærgastronomi såmænd – sammen med dansk kyllingekød, fond og piskefløde. Selvfølgelig lavet af fagfolk.

Lav gammeldags kyllingesteg eller tern til frikassé eller tarteletter i en ruf – eller form et fint kyllingebryst med skind, der præsenterer sig præcist som kyllingebrysterne på de andre tallerkner. Forskellen er ens. Undtagen, når den skal spises – forstås. Så går det nemlig – bogstavelig talt – som smurt.

Majkens kylling er for alle med tygge- og synkebesvær.

Lavet af dansk kød & produceret i Danmark.

Kategorien BLØD KOST

Pakket i genanvendelig plast

Pakker à 600 g og 1 kg – 6 pk/colli

Leveres af Hørkram

Dybfrost

EASY-PEASY KYLLINGEBRYST

Lav bløde og lækre kyllingebryster, der kan spises af alle med behov for blød kost. Det er nemmere end nemt; åbn pakken, form kødet, beklæd med skind, krydr og bag brysterne cirka 20 minutter i ovnen. De færdige kyllingebryster kan anrettes på utallige måder – se dem for eksempel anrettet i tomater, hvidløg og basilikum i olie (se toppen af siden). God fornøjelse og blød appetit!

Vil I prøve en nemmere vej til blød kost af høj kvalitet i jeres køkken? Så skal du klikke på denne bjælke for at finde vores kontaktinfo.. Vi sidder klar til at hjælpe.. Vi er faktisk på som skruelåg..

Close Menu